Thomas Mikkelsen

Thomas Mikkelsen

career story

Thomas Mikkelsen er klar til at introducere Joris Ide på det svenske marked. Med sin erfaring på over 20 år inden for stålbranchen, er han den ideelle person til at få det til at ske.  "Jeg har gejsten til det. Jeg kan lide det, jeg laver, har tillid til det, jeg gør, og er absolut klar til at tage denne nye udfordring med at introducere Joris Ide i Sverige op."

Sweden

Du skal introducere Joris Ide på det svenske marked. Hvordan har du tænkt dig at gøre det?

Jeg har arbejdet for svenske virksomheder før, så jeg har allerede et lille forspring, da jeg kender sproget, folk og kulturen. Bortset fra det starter jeg med et tomt stykke papir.


Først vil jeg gerne identificere ca. 30 kunder, som kunne være mulige kundeemner for os. Så er det et spørgsmål om at gå ud og banke på døre. Det er synes jeg er den nemmeste måde at få et personligt møde og præsentere sig selv og virksomheden på. Hvis man bliver smidt ud, bliver man smidt ud. Er man er i stand til at skabe den første personlige kontakt, går det meget lettere.


Jeg startede min rejse i oktober 2021, og modtagelsen har været meget positiv indtil videre, både i Sverige og Danmark. Folk her kender ikke Joris Ide endnu, men næsten alle, jeg har kontaktet, har reageret med interesse og spurgt mig om firmaet, produkterne og den service, vi kan tilbyde.

Jeg vil meget gerne se Joris Ide blive et kendt navn på markedet her. Det ville også være fantastisk at se det svenske kontor vokse.
on the road

Hvordan vil du bruge din tidligere erfaring hos Joris?

Jeg har en stor viden om selve materialet (stål) og de produkter, vi kan lave af det. Jeg har arbejdet for flere forskellige virksomheder inden for denne branche, så jeg har virkelig kunnet dykke ned i sektoren og alle dens facetter.


Det er også en stor fordel, når man arbejder direkte med kunderne. Hvis de har et problem eller et spørgsmål, kan jeg hurtigt komme med en passende løsning.


Hvad er din favoritdel af jobbet?

Jeg elsker at banke på døre og møde nye mennesker. Jeg kan godt lide den del af mit job, og det er hovedårsagen til, at jeg søgte denne stilling. Sverige er også et helt nyt marked og en helt ny mulighed for mig, hvilket er meget spændende!

Det, jeg kan lide mest ved Joris Ide, er, at organisationen har en flad struktur. Der er ikke lang vej fra 'lad os tale om det' til 'lad os gøre det'. Man behøver ikke at gå gennem tonsvis af forskellige personer og kanaler for at kunne sætte nogle idéer i gang.